5 gratis seværdigheder i Berlin

Som Tysklands største by med over 3.500.000 millioner indbyggere markerer Berlin sig på det store verdenskort. Ikke bare som hovedstad, men også som en by med en gennemgribende historie og en lang, række seværdigheder, som turister fra hele verden rejser langt for at besøge. Nyd en weekend eller flere dage i Berlin, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse i de mange seværdigheder helt uden at skulle have penge op af lommen.

Oplev den efterladte mur

Ved Topographie des Terror Dokumentationscenter er det muligt at se nærmere på noget af landets historie, da et stykke af den oprindelige mur stadig står til frit skue. I den forbindelse er der lavet en permanent udstilling, der illustrerer Nazisternes overtagelse af landet og forfølgelserne af de mange jøder. Turen langs muren, som ligger ved det tidligere SS- og Gestapo hovedsæde, er barsk med sine mange billeder og videoer og giver de besøgende stof til eftertanke. 

Få en sand fryd for øjet 

Med hele fem tempellignende bygninger er Museumsøen en af de mest smukke seværdigheder i Berlin beliggende i byens historiske bymidte. Museumsøen er det største kulturelle investeringsprojekt i Europa, hvor der gemmer sig skatte fra menneskehedens 6000 år gamle historie.

Besøg byens hyggelige oase 

Har du været til Berlin Marathon eller sunget med til en af de mange udendørskoncerter, som byen afholder? Så er du med garanti stødt på den populære Tiergarten, som er en betagende park i hjertet af Berlin. Før i tiden var Tiergarten en bydel, der lå for sig selv, men i dag fungerer den hyggelige oase, som byens store, sociale samlingspunkt. 

Nyd en dag på galleri 

Tillader vejret ikke at slendre rundt i Berlins gader eller i den smukke natur, er det oplagt at prioritere en dag i programmet til at gå på galleri. Midt i det gamle, jødiske kvarter på Auguststraße ligger der en lang række af byens gallerier side om side, hvor du kan nyde flere, eksperimenterende værker. 

Gå ikke glip af Unter Den Linden

Berlins knap to kilometer lange boulevard Unter Den Linden er i den grad et besøg værd. Faktisk er det en af de mest populære serværdigheder i byen med mulighed for at gå den fine tur fra Brandenburger Tor til Slotsbroen og videre over den store Spree-flod til Berlins domkirke. Unter Den Linden er desuden et sted i byen, der også er kendt for at have nogle af de mest eksklusive butikker og anbefalelsesværdige restauranter. 

Mulighederne er mange, så gå på opdagelse blandt endnu flere Berlin seværdigheder, som du heller ikke må gå glip af.