Lær at brygge din egen basis øl

I takt med at der er kommet flere og flere nye microbryggerier på det danske marked og udvalget af specialøl er steget, er der også kommet en større interesse for selv at lære at brygge øl. Ølbrygning er i sig selv en kunstart, men en der er relativt nemt at lære, hvis man starter med at lære at lave en almindelig basis øl. Der findes mange bøger, der beskriver hvordan man kan brygge øl og på YouTube findes der også mange videoer, der viser hvordan man kan brygge en god basis øl, men også hvordan man får brygget en mere avanceret en og hvordan man kan eksperimentere med nye ingredienser og måske ende med en hel ny variant, som aldrig før har været smagt. 

Tag på et ølkursus alene eller sammen med vennerne

Ved siden at læse bøger og kigge på videoer er det også muligt at tage på kursus og på den måde lære at brygge øl. Det er en hyggelig og praktisk måde at lære ølbrygning på og kan nemt kombineres med en hyggelig dag sammen med gode venner. De fleste kurser tager omkring 6-8 timer og i vil blive budt på god mad samtidig med at i lære at lave øl. Den øl i laver får i med hjem, så husk at have et godt transportmiddel. Der findes både begynderkurser og avanceret kurser, når du får lyst til at lære mere. 

Hvad skal du bruge til at brygge øl

Der skal kun bruges få ingredienser til at brygge en almindelig øl. Vand, humle, malt og gær. Derudover skal du også bruge et anlæg at brygge øllet på. De fleste steder, der sælger udstyr til ølbrygning har nogle startskits, som gør dig i stand til at komme i gang uden at skulle købe dyrt og avanceret udstyr. De vil også kunne hjælpe dig med at komme videre, når du mester det basale. Alt afhængig af hvilken type malt du benytter, kan du lave mange forskellige typer øl og det er også muligt at eksperimentere med forskellige former for krydderier og andre spændende ingredienser. Det bliver pluselig sjovt at invitere venner og familie til middag, hvor du kan kombinere menuen, alt efter hvilken type øl du har brygget og som de skal smage.