7 sunde grunde til at forkæle din krop med massage

Hvis du går rundt med smerter og stivhed i kroppen, er massage en særdeles velgørende løsning. Mange danskere arbejder med siddestillende arbejde, og i en travl hverdag kan der snige sig ubehag og stivhed ind i kroppen.

Måske har du en hektisk hverdag med mange gøremål og krav fra omgivelserne. Her kan det være en god ide at tage en pause og lytte til hvad kroppen fortæller dig?

Hvis du oplever hovedpine, stress-symptomer og uro i kroppen, kan massage være en vigtig pause, du giver til dig selv for at komme i balance igen.

Massage er en naturlig og sund behandling, hvor kroppens egne ressourcer og immunforsvar aktiveres. Det er derfor et godt alternativ til den gode gamle smertestillende pille, som desværre kun symptombehandler kortvarigt. 

Massage er også en forkælelse, som giver dig velvære og afslapning i krop og sind.

Og så der er mange gode sundhedsmæssige grunde til at få regelmæssig massage:

  1. Massage har en stress-sænkende effekt. I en massage får du strøget og bearbejdet kroppens muskler fra top til tå, og du mærker kroppen slappe af. Massagen har en positiv virkning på blodtrykket.
  2. Sundt immunforsvar. Din krops blodomløb cirkulerer bedre og massagen giver ilt til din krops celler. Affaldsstoffer i kroppen frigives hurtigere og renses ud. Du vil derfor med regelmæssig massage opleve en forbedret sundhed og et robust immunforsvar.
  3. Bliv fri for smerter. Massage kan målrettes problemområder i kroppen, f.eks. smerter i iskias, lænd eller ryg. Videnskabelige studier viser at massage har god effekt på f.eks. lænde- og rygsmerter. 
  4. Øget smidighed. Når kroppens led og muskler bliver masseret, vil du opleve at kroppen bliver mere fleksibel. Du vil mærke en styrket krop, som er klar til udfordringer, f.eks. hård fysisk træning. Massagen forebygger også sportsskader.  
  5. Forbedret søvn. Hvis du får massage, har du måske oplevet, at du kommer til at slumre hen under behandlingen. Det er pga. massagens afslappende effekt på nervesystemet. Når du bliver masseret, udløser kroppen serotonin, som er med til at give en sund søvnrytme. Du vil derfor få forbedret søvnkvalitet. 
  6. Mere energi, overskud og vitalitet. Massagens sundhedsfremmende effekt booster kroppens energi og du vil derfor føle større energi og overskud i hverdagen. 
  7. Kom i kontakt med kroppen igen. Du får en velkommen pause, hvor du mærker kroppen blive masseret, du føler velvære og er til stede i nuet. 

Der er derfor mange positive grunde til at massage kan hjælpe dig, hvad enten du føler dig stresset og træt, har smerter eller ønsker at få mere overskud. Giv dig selv og din krop en gave i dag: Book en helsende massage